Aktivitetskalender

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Omvisning ”SOM ET MØL MOD FLAMMEN”

3.10 - kl. 19:00 - 20:30

Omvisning i udstillingen ”SOM ET MØL MOD FLAMMEN” med Martin
Bigum og Willumsen, Randers Kunstmuseum den 3. okt. KL. 19.00.

Glæd jer til museumsdirektør Lise Jeppesens omvisning torsdag den 3. oktober kl. 19.00 Willumsen & Bigum dykker ned i de to kunstneres arbejdsprocesser og udfolder tilblivelsen af nogle af deres mest ikoniske værker. Dialogudstillingen giver et intimt indblik i kunstnernes rejse; fra idéens gnist, via eksperimenter,
undersøgelser og forarbejder til det færdige maleri. Udstillingen er produceret i et samarbejde mellem Martin Bigum, kunsthistoriker Merete Sanderhoff og Willumsens Museum i Frederikssund, hvor udstillingen kunne opleves fra 10. februar til 28. juli.

Tekst fra Randers Kunstmuseum:
Der findes en række utrolige sammenfald i Martin Bigum og J.F. Willumsens værker: Temaer, farvetoner og motiver smyger sig ud og ind mellem hinanden på tværs af tid og sted. Disse sammenfald, der i udstillingen præsenteres side om side, gør i sig selv en sammenstilling mellem de to kunstnere interessant. Men det er den kunstneriske proces, set fra den skabende kunstners perspektiv, der er udstillingens kerne.

På udstillingen kan publikum opleve malerier, litografier, skulpturer, fotografier, tegninger og skitser af Willumsen og Bigum – fra de helt unge år til de mere modne produktioner. Martin Bigums sangdigtsamling ”Overmorgen” og klaverimprovisationer vil også indgå i udstillingen i dialog med de udstillede værker.

Det er Bigums blændende formidlingsevne og personlige tilgang til såvel egne værker som den bredere kunst- historie, han bringer med ind i udstillingen.

Med udgangspunkt i sin egen og Willumsens kunstneriske praksis tager Bigum publikum med gennem de ofte krævende og komplekse aspekter af den kunstneriske proces.

Udstillingen er en vandring gennem det at være billedkunstner, og byder på et kig ind bag scenetæppet hos både Willumsen og Bigum gennem Bigums personlige og nærværende fortælling.

Det er en spændende udstilling, som fortæller om Bigums kunstneriske udvikling og proces siden Randers Kunstforening i 1997 havde en meget stor udstilling, som viste Bigums store talent. Siden har Kunstforeningen haft et tæt samarbejde med ham om flere udstillinger.

Det er Randers Kunstforening meget taknemlig for. Martin Bigum er blevet Randers borgernes yngling og det er glædeligt at Randers Kunstmuseum igen sætter fokus på Bigums mange talenter.

NB! Randers Kunstforenings medlemmer har fri entre til udstillingen og tilmelding er IKKE nødvendigt.

Detaljer

Dato:
3.10
Tidspunkt:
19:00 - 20:30
Begivenhed Kategori:

Sted

Randers Kunstmuseum
Stemannsgade 2
Randers C, 8900
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside